De fleste interesserer sig for, hvad de får i løn. Mange har endda ret så stærke holdninger hertil. Men hvad er en god løn? Er det når lønnen er god i forhold til dem, vi sammenligner os med her i landet? Eller er det, når lønnen er god set i forhold til dem, vi sammenligner os med i udlandet? Dybest set handler det vel om, hvilke indkøbs- og forbrugsmuligheder, vi har som følge af vores løn og som følge af landets prisniveau. Lønnens størrelse har imidlertid stor betydning for afsætningen af vores varer til udlandet. Vi kan prøve at se på et eksempel. F. eks. udtalte direktøren for Danish Crown, Kjeld Johannesen for nylig, at i Tyskland kan man ved samme produktivitet købe arbejdskraft for 44 kr. hvor den tilsvarende arbejdskraft i Danmark koster kr. 100,-. Det vil altså sige, at for at få slagtet en given mængde svin f. eks. 1000 svin, koster det i arbejdskraft kun 44% af, hvad det koster i Danmark. Hvis vi skulle slagte et tilsvarende antal i Danmark til den pris, de giver i Tyskland, skulle der på samme tid slagtes 2.272 svin (1.000/44*100). Altså mere end dobbelt så meget. Det lyder ikke særlig realistisk, og er det nok heller ikke. Selv om eksemplet er forsimplet og kun inddrog arbejdskraften som den eneste omkostning, fortæller det alligevel noget om de udfordringer, vi står over for. Prisen for at få slagtet svinene bliver naturligvis væltet over på forbrugerne. Flere vil således fravælge dansk svinekød med de priser, der vil følge af at få svinene slagtet i Danmark. Skulle der gøres noget ved det, skulle produktiviteten ved at få svinene slagtet i Danmark udvikle sig hurtigere end i Tyskland og/eller lønudviklingen skulle udvikle sig langsommere end i Tyskland. Det kommer formentlig ikke til at ske.

Udfordringen er den samme i mange andre brancher. Specielt hvor produktionen er mandskabstung. Som et resultat heraf flyttes meget produktion også til Fjernøsten m.m. Men nu flyttes produktionen også til lande, vi i højere grad plejer at sammenligne os med.

I de senere år er udviklingen også gået over imod at stadig flere er beskæftigede med service- og videnarbejde. Denne tendens har været gældende i hele den industrialiserede del af verdenen. Det er imidlertid en særlig udfordring at udvikle produktiviteten i forbindelse med viden og servicearbejde. Hvordan får man en frisør, en tandlæge, en skolelærer, en revisor til at præstere f. eks. det dobbelte på den samme arbejdstid. Således kan disse faggrupper sjældent gøre som landmanden der erstattede hesten med en traktor, og hvor ploven har fået flere fuger. Desuden kan han køre over marken i én arbejdsgang og samtidig både pløje, harve, tromle m.m. Her kan multitasking lade sig gøre – det kan det sjældent, når hovedet skal følge med, som det skal ved viden- og servicearbejde. Kan man f. eks. tale i telefon og checke emails samtidig? Ikke dermed sagt, at produktiviteten ikke kan udvikles, naturligvis kan den det. Men vi har helt givet meget, vi skal have lært, før vi kommer til for alvor at se resultatet heraf.

Det kan godt være, at vi kan opretholde en god løn i Danmark i en række år. Men er det en god løn, såfremt det resultat der kommer ud af arbejdsindsatsen ikke står i passende forhold til den løn, der udbetales? Således skal en høj løn også ledsages af en høj produktivitet. Ellers holder det ikke. Så resulterer det blot i lukning/flytning af virksomheder og nedlæggelse af danske arbejdspladser. 

Danmark er stadig et af verdens rigeste lande, og vi er stadig meget produktive. Men med den udvikling vi har set i de sidste 10-15 år, hvor en række lande udvikler deres produktivitet hurtigere end os, er det kun et spørgsmål om tid, før vi glider ned fra vores hidtidige fine placering. M.h.t. udvikling af produktiviteten befinder vi os i dag næstnederst af alle de 30 OECD lande. Italien er således det eneste OECD land, der i de sidste 10 år har haft en ringere udvikling end os. Da det har betydning for vores konkurrenceevne, fremtidige beskæftigelsesmuligheder og fremtidige velfærd, er det afgørende, at der bliver gjort noget ved denne udvikling. Og det haster. Allerede om 3. år vil der være flere uden for arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet. Den indsats, der skal til, handler ikke nødvendigvis kun om at trimme virksomhederne, offentlige arbejdspladser m.m. Den kan også handle om at innovere væsentlig mere og bedre. Se f. eks. på Apple, der i mange år hutlede sig igennem for at vinde markedsandele, men alligevel blev hængende fast med en markedsandel på omkring 5% af PC markedet. Nu har de siden innoveret og lanceret nye og succesrige produkter som iPODs, iPhones, iTunes, iPADs etc. Nu er Apple iblandt de 3 mest værdifulde amerikanske selskaber. Som et resultat af innovation. Med større produktivitet vil det både være muligt at sælge varen billigere og alligevel have en fortjeneste lige som der bliver plads til mere velfærd.

--------------

Vedrørende produktivitet:

Kursus: Den produktive leder

Kursus: Den produktive sælger

Kursus: Personlig effektivitet
 

PIE • Sct. Mathias Gade 50C, 3.t.v. • 8800 Viborg • Tlf. 8660 3738