Der bliver i disse år talt meget om stress. Nu kan der være
flere årsager til stress, hvoraf nogle måske er faktorer, vi ikke
selv har så stor indflydelse på. Men meget kan vi dog selv gøre
for at tage kampen op imod stress. Og da stress er en kæmpe
produktivitetsdræber kan det være værd af og til nøjere at
overveje, hvordan vi griber arbejdsdagen an.
Her er nogle
udbredte angrebsvinkler, som jeg tror, mange vil kunne have glæde
af at undgå:
|
q |
Begynd
din arbejdsdag uden en plan
Mød på arbejdet om morgenen. Hæng dit overtøj på knagen. Tænd for
din Pc. Hent kaffe. Begynd at checke din e-mail. Åben for alle
dine telefoner. Og glem alt om hvad du på vej til arbejdet
overvejede at bruge dagen på i dag. Og lad endelig være med at
planlægge din dag. Og tag dig så ukritisk af nye opgaver i takt
med, at de løber ind. På den måde vil du ofte se, at arbejdsdagen
forløber fint med masser af aktiviteter hele dagen igennem.
At du så måske tænker lidt over på vej hjem fra arbejdet, at du
egentlig ikke fik gjort nogen ved den opgave, du tænkte på i
morges, det…. |
|
q |
Lad
andre disponere fuldt og helt over din tid
Du vil gerne være en god kollega,
og derfor hjælper du til, når der er behov herfor, det er klart.
Det gælder naturligvis også, når du ved, at kollegaen har haft
opgaven liggende på sit bord i 7 dage, og du nu skal arbejde over,
for at I kan nå det til i morgen. Eller når du i dag får besked om
lige at lave en rapport til mødet i morgen, selvom der blev
indkaldt til mødet for 3 uger siden. Du kan sikkert få en anden
til at hente dine børn.
Deltag
endelig i møder fra start til slut. Også når de begynder 15
minutter senere og slutter 30 minutter senere end planlagt. Og det
uanset om de er blevet afbrudt flere gange af mobiltelefoner eller
kolleger, der lige skal tale med en på mødet, det…. |
|
q |
Invitér
afbrydelser
Gør dig så tilgængelig som muligt. Hold din faste telefon og din
mobiltelefon åben hele tiden. Og medbring din mobiltelefon
overalt. Hold altid din e-mail åben. Slå plinglyden til, så du
altid bliver informeret om, at nu er der ny e-mail. Og når der så
er ny e-mail, afbryd straks det du er i gang med, uanset hvor
vigtigt det er og check mailen. Det kunne jo være, det var
vigtigt, så det…. |
|
q |
Spring
frokosten over
Hvis du så også springer frokosten
over, vinder du lige 30 minutter ekstra. Og der er måske oven i
købet roligere på kontoret i denne periode, så du kan nå noget
mere i løbet af denne halve time. At undersøgelser så viser, at
det ofte ”straffes” senere på dagen, det…. |
|
q |
Undlad
at rydde op
Når du modtager post, e-mail m.m.
så opbevar det så længe som muligt. På skrivebordet eller i e-mail
indbakken, så det altid er lige ved hånden. Så risikerer du ikke,
at det bliver væk. At du så måske skal bruge noget tid på at finde
det, når du har brug for det, det…. |
Vi lever af
vore kunder og af at være serviceorienterede, naturligvis. Men
ofte går det for vidt. Vi kan også have så travlt med at servicere
kunderne, at vi aldrig får tid til de forbedringer, der for alvor
kunne give kundeservicen et løft. Et løft som måske kunne medføre
at begge parter vinder. Hvis konsekvensen er - som det ofte er
tilfældet, når man følger ovenstående angrebsvinkel – at
medarbejderne føler sig som jaget vildt, og det resulterer i
stress og sygedage, så går det for vidt. Og så får man ofte en
situation, hvor alle taber. Men som det forhåbentlig også er
fremgået af ovenstående, så har den enkelte også et ansvar for
selv at gøre op med stress i sin arbejdsdag. At lede sig selv. Gør
medarbejderen til gengæld det, kan produktiviteten ofte øges
voldsomt.
--------------
Se også:
Kursus:
Personlig effektivitet
Kursus: Den
produktive leder
Kursus: Den produktive
sælger |