Sammen styrker vi PRODUKTIVITETEN...

TIL FORSIDE YDELSER REFERENCER ARTIKLER OM PIE


 

Den produktive IT konsulent

IT konsulenter er nogle af erhvervslivets højest lønnede medarbejdere, og det er ofte medarbejdere, der har et temmelig stort ressourceforbrug i form af IT udstyr, IT ydelser, telefoni, kørsel, rejser, kurser m.m. Det er samtidig nogle af de medarbejdere, der økonomisk præsterer mest, når der sammenlignes med andre faggrupper. Kan man derfor forøge disse medarbejderes produktivitet med f. eks. 10, 20 eller 30%, er der meget at hente. Hvis en konsulent, der udfakturerer sin tid til f. eks. kr. 800,- i timen, forøger sin udfaktureringsgrad med blot 10%, giver det en årlig merindtjening på kr. 123.000,-.!! Se mere her.

Hvis IT konsulenten ikke arbejder med sin produktivitet kan det f. eks. medføre følgende konsekvenser:

  • De opgaver, der får opmærksomhed, tager længere tid end de burde gøre

  • Opgaver, der burde få mere opmærksomhed, forsømmes

  • Opgaver, der ikke burde få opmærksomhed, bliver der alligevel brugt tid på

  • Ikke fakturérbare opgaver fylder for meget

  • Fakturérbare opgaver fylder for lidt

  • Opsøgende salgsarbejde fylder for lidt

  • Investeringer i fremtiden, som nødvendig udviklingsarbejde fylder for lidt

  • IT konsulenten opbygger unødigt stress

Den produktive IT konsulent er et kursus, der fokuserer på, hvordan IT konsulenter kan blive i stand til at få mere ud af deres arbejdstid. IT konsulenters hverdag er ofte præget af telefonsamtaler, møder, kørsel, rejser, udarbejdelse af tilbud, videnarbejde, installationsopgaver, behandling af e-mails m.m. I sådan en dagligdag er det afgørende for IT konsulentens produktivitet, at konsulenten er opmærksom på at benytte de produktivitetsteknikker, der kan hjælpe konsulenten til at nå højere resultater ved en given arbejdsindsats.

  "Datatech A/S er en it-virksomhed som har fokus på drift og udvikling af it-infrastruktur. Vi har deltaget på Den produktive IT konsulent og fandt kurset meget inspirerende. Vi fik mange input til optimering af arbejdsgange m.m. som kan danne grundlag for ens egen effektivitet samt coaching af medarbejdere. Undervisningsformen var direkte og konkret og på intet tidspunkt præget af kedelig teori, men i stedet praktiske eksempler og beskrivelse af konkrete værktøjer. Under kurset var der også megen dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne, hvilket gav interessante betragtninger på kendte problemstillinger. Vi kan varmt anbefale dette kursus til andre."
Christian Mark
Datatech A/S



"Kurset gav et rigtig godt udgangspunkt for at få væsentlige forhold diskuteret igennem og sat på plads på en konstruktiv måde. Vi blev også mere bevidste om værdien af i højere grad at synliggøre vores arbejde internt, hvilket i dag er med til at give et bedre samarbejde med salgsafdelingen. Allerede dagen efter var flere medarbejdere i gang med at ændre deres måde at gribe behandlingen af e-mails an på, fordi det umiddelbart var synligt, at her var der meget at vinde for de fleste. Det var også rigtig godt, at der i forbindelse med flere af metoderne blev udleveret praktiske værktøjer i form af plastikkort, hvilket gør det nemt at overføre teorien til dagligdagen, så man også i dagligdagen ved, hvad man skal gøre. Vi forventer efterhånden at implementere flere af metoderne og har også udarbejdet handlingsplaner herfor."
Teknisk chef Hans-Henrik Jeppesen
SEC DataCom A/S
 

Den produktive IT konsulent henvender sig til IT ledere, IT sælgere, IT konsulenter, IT teknikere, IT hotlinemedarbejdere m. fl.

Kurset afvikles over 2 dage, hvor der præsenteres en række praktiske metoder, der kan medvirke til at øge medarbejdernes produktivitet. Undervejs vil der være dialog, en række øvelser, praktiske eksempler m.m.

Målsætning
Målsætningen for kurset Den produktive IT konsulent er følgende:

  • At IT konsulenterne lærer at arbejde mere resultatorienteret, så resultatet heraf viser sig som merværdi på bundlinien.
  • At give deltagerne inspiration til løbende at være mere opmærksom på at arbejde produktivt.
  • Adgang til praktiske værktøjer, der umiddelbart kan benyttes, når målet er at øge IT konsulenternes produktivitet.
  • At IT lederne bliver mere opmærksom på, hvordan de kan vejlede deres medarbejdere, så medarbejderne får det optimale ud af deres arbejdsindsats
  • At IT sælgerne får mere tid til salg, og at deres salgsindsats i højere grad bidrager til forbedring af virksomhedens driftsresultat.
  • At større IT-projekter, der på salgstidspunktet er en succes, vedbliver hermed. Hvordan undgåes det, at større IT-projekter udvikler sig til store tidsrøvere med alvorlige konsekvenser for virksomhedens produktivitet og indtjening?
  • At IT konsulenterne opnår en højere faktureringsgrad.
  • At medarbejdere i beredskabsfunktioner, som f. eks hotline, når deres kundeservicemålsætning med en stadig mindre indsats.
  • At IT konsulenterne i højere grad lærer at arbejde produktivt, uden at dette resulterer i stress.
  "Meget tilfredsstillende. Meget praktisk og håndgribeligt"
Konsulentchef Pauli Vadstrup
Minerva Danmark A/S



"Ezenta A/S er en IT virksomhed, der fokuserer på IT sikkerhedsløsninger og rådgivning med kunden i centrum. Vi har deltaget i PIEs kursus Den produktive IT konsulent med alle vores IT konsulenter. Vi var meget tilfredse med kurset, som vi oplevede som værende meget inspirerende. Det satte gang i en konstruktiv dialog om eksisterende forretningsgange, vi med fordel kunne ændre, og nye som vi vil kunne indføre. Alt sammen tiltag der vil bidrage positivt til vores forretning til fordel for vores kunder og os selv."
Adm. direktør Jens Thonke
Ezenta A/S
 

Bliv også inspireret ved at høre om en række eksempler på medarbejdere, der allerede sparer masser af tid. Selv om du måske ikke arbejder med det samme som i alle eksemplerne nedenfor, vil metoderne ofte kunne bruges også hos IT konsulenter:

q


Virksomheden hvor 80-100 IT sælgere hver uge sparede masser af tid og blev i stand til hurtigere at lukke ordrer - efter at de begyndte at arbejde smartere med viden. Sælgerne gav udtryk for, at det var deres væsentligste produktivitetsværktøj.
 
q
Virksomheder, hvor medarbejderne klarer 2 til 20 gange så meget som tilsvarende medarbejdere i andre virksomheder.
 
q
Medarbejdere der i dag sparer tusindvis af timer i forhold til tidligere på at udarbejde markedsføringsmateriale.
 
q
Den selvstændige, der nåede sine målsætninger om samtidig at få mere fritid, en mindre stresset hverdag og en større indtjening efter at have taget sin arbejdsstil op til ny vurdering.
 
q
Lederen, der i dag sparer en halv dag hver uge efter at medarbejderne er begyndt at foretage tidsregistreringer m.m. på en smartere måde.
 
q
Den logistikansvarlige, der sparer masser af tid ved at skyde genvej og etablere kompleks ny lagerløsning i løbet af kort tid.
 
q
Medarbejdere der i dag sparer masser af tid i forhold til tidligere, når de udarbejder kontrakter i forbindelse med nye projekter.
 
q
Virksomheden der i løbet af kort tid fik 23 nye kunder iblandt en målgruppe på 200 identificerede store kundeemner. Ved at angribe kundeemnerne på en ny måde skød de i løbet af kort tid genvej til denne målgruppe og en omsætning på 35 millioner kr.
 
q
Virksomheden, der ved at arbejde mere resultatorienteret, skabte en højere indtjening på blot én måned end det hidtil bedste årsresultat.
 
 
Senseit Business Solutions A/S, Aalborg, er IT totalleverandør med fokus på 3 nøgleområder: Forretningssystemet Navision fra Microsoft Business Solutions, Infrastruktur og Integration. Senseit har deltaget i PIEs kursus Den produktive IT konsulent med ledere og IT konsulenter som deltagere.

"PIE var en aktiv medspiller som havde sat sig ind i vores branche/arbejdsmetoder, det gjorde kurset meget levende og indholdsrigt. Vores udbytte var at vi blev mere bekendt med de små tidsrøvere og ikke mindst metoder/værktøjer til at komme dem til livs. Kurset har medvirket til at Senseit kan give vores kunder den ønskede service til aftalte tid og pris"
Michael Lauridsen, Teamchef
Senseit Business Solutions A/S


"Det var en positiv oplevelse at være på kurset Den produktive IT konsulent. Vi blev introduceret for nogle redskaber, som vi i dag bruger for at forbedre vores arbejde, og som hjælper os med at  minimere stresssituationer. Noget af det bedste, vi fik med hjem, var redskaberne til, hvordan vi kan skabe et endnu bedre flow i vores arbejdsdag og dermed effektivisere vores hverdag. Dette til gavn for os, vores kollegaer og kunderne".
Rikke Dræbye, Salgs- og marketingchef
Semler IT, København.
 

Virksomhedskursus
Den produktive IT konsulent afholdes som virksomhedskursus over 2 dage f. eks. fra kl. 09.00-16.00 begge dage.

PIE kan tilbyde at afholde kurset som virksomhedskursus - f. eks. for alle it konsulenterne.

Kontakt PIE og hør nærmere.

Referencer
Se eksempler på virksomheder der nyder fordele af at anvende de metoder, der undervises i på PIEs kurser. Læs mere her.
 

 

 

PIE Sct. Mathias Gade 50C, 3.t.v. 8800 Viborg Tlf. 8660 3738