Foredrag: Hvad gør effektive ledere anderledes?

Foredrag: Hvad gør effektive ledere anderledes?

Under indlægget Hvad gør effektive ledere anderledes? får du inspiration til, hvad der skal til, for at du kan styrke din produktivitet som leder.

Du lærer at planlægge og prioritere din arbejdsdag, så du på den måde når mere af det, du sætter dig for. Du lærer også at planlægge ud fra det, der giver resultater lige som du lærer, hvordan du får styr på din e-mail indbakke.

Du får inspiration i form af konkrete praktiske værktøjer, som du straks kan tage i anvendelse og styrke din og afdelingens produktivitet.

Beskrivelse
Produktiv adfærd er adfærd, der kan læres og praktiseres af alle. Den er ofte konkret og hurtigt virkende. Af og til kræver den lidt selvdisciplin, men ofte er den meget let at gå til.

Produktivitetseksperter har i flere undersøgelser studeret, hvordan særligt effektive ledere skiller sig ud. Hvad gør de anderledes? Hør om eksempler på ledere, der ved at bruge praktiske produktivitetsmetoder, har skabt dramatiske resultater på kort tid.

Målgruppe
Alle typer af ledere, hvad enten det er direktører, økonomichefer, salgschefer, produktionschefer, forvaltningschefer, selvstændige m.fl.

Indhold

  • Når du meget, eller har du bare travlt?
  • Hvordan du bliver mere effektiv end dine konkurrenter
  • Hvad gør de anderledes, de ledere der er mest produktive?
  • Planlæg efter det der giver resultater
  • Tidens største tidsrøver – få styr på din e-mail
  • Konkrete praktiske tips til udvikling af din og dine medarbejderes produktivitet
  • Beskyt dig selv – find den rette balance imellem arbejde og privatliv

Form
Foredraget er praktisk orienteret. Det sigter således imod at give dig værktøjer med hjem. Værktøjer du straks kan tage i anvendelse.

Varighed
1 – 1,5 time

Foredragsholder
Frants Dige Pedersen er indehaver af konsulent- og kursusfirmaet PIE, der fokuserer på produktivitet, salg og innovation. Han har en baggrund som cand. merc., HD samt mange års erfaring fra IT branchen.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.