Hvor mange virksomheder har ikke tænkt: “Hvis bare vi kunne få den gode idé?” – underforstået den ene, store idé, der virkelig flytter forretningen. Den slags idéer er imidlertid sjældne. Derfor ender mange virksomheder med at vente – og læse om andres succeser – i stedet for selv at handle.
I stedet for at drømme om den store idé kan mange virksomheder med fordel fokusere på mange små idéer. Små forbedringer, der er inden for rækkevidde, og som tilsammen kan vise sig at have mindst lige så stor effekt.
Forestil dig en virksomhed med 50 medarbejdere. Hvis man venter på, at én af dem får en banebrydende idé, kan ventetiden blive lang. Men hvis hver medarbejder i gennemsnit kommer med blot to små idéer om året, og disse faktisk bliver gennemført, giver det 100 forbedringer. Det kan være utrolig værdifuldt – både for konkurrenceevnen og bundlinjen. Og små idéer kan alle bidrage med.
Et ofte brugt eksempel er lavprisselskabet Ryanair. Her er målsætningen, at der maksimalt må gå 25 minutter fra et fly lander, til det igen er i luften. Det øger flyenes udnyttelse og muliggør lavere priser. Som led i denne strategi har man blandt andet fjernet opbevaringslommerne foran sæderne. Det forhindrer ophobning af aviser og affald og reducerer rengøringstiden. En lille, simpel idé, som kan være en smule generende for passagererne, men som bidrager direkte til selskabets konkurrenceevne.
Idéer opstår imidlertid sjældent af sig selv – og mange bliver aldrig delt. Hvorfor tage risikoen? Derfor er det afgørende, at virksomheder aktivt sætter innovation på dagsordenen. At de tilskynder til idéudvikling. At de arbejder med kulturen, så medarbejderne føler sig trygge ved at komme med forslag. Og at de inspirerer medarbejderne, så det bliver lettere at tænke nyt.
Flere har peget på, at innovation – ligesom meget andet – kræver træning. Den tidligere administrerende direktør for Procter & Gamble, A.G. Lafley, formulerede det sådan: Innovation er som en muskel. Bruger man den, bliver den stærkere.
Men kulturen kan også arbejde imod nye idéer. Jeg talte for nogle år siden med en overlæge, som under et arbejdsophold i Sverige havde set en løsning, der sparede lægerne for betydelig tid. Da han foreslog samme løsning på sit danske hospital, blev idéen mødt med tavshed – og han lod den ligge. Flere år senere blev den samme idé fremsat af en anden, denne gang vedtaget og efterfølgende en stor succes. Overlægen kunne ikke lade være med at bemærke, at han faktisk havde foreslået præcis det samme tidligere.
Store idéer skaber opmærksomhed – og bliver derfor også hurtigt kopieret. Små idéer går ofte under radaren og er lettere at holde for sig selv. Derfor kan de også give mere holdbare og vedvarende konkurrencefordele. Man kan spørge, hvilken værdi en stor idé har, hvis alle konkurrenter hurtigt gør det samme.
Mange virksomheder investerer eksempelvis i dyre IT-løsninger for at styrke konkurrenceevnen. Men ofte konstaterer de kort tid efter, at konkurrenterne har anskaffet præcis den samme løsning. Resultatet er, at man undgår at sakke bagud – men uden at opnå det ønskede forspring.
Små idéer er desuden nemmere at få accepteret. Isoleret set har de begrænsede konsekvenser, og de kan ofte afprøves i det små, før de eventuelt skaleres. Samtidig er de ofte så virksomheds- og kontekstspecifikke, at de ikke uden videre kan kopieres – hvilket kun øger deres værdi.
Mange virksomheder rummer et enormt innovationspotentiale i deres medarbejdere. Det potentiale kan omsættes til konkurrenceevne, indtjening og vækst – men kun hvis det bliver aktiveret.
Af Frants Dige Pedersen, PIE