En positiv udvikling i produktiviteten kommer sjældent af sig selv. Den skal drives frem – ligesom al anden udvikling. Dag for dag. Uge for uge. Gennem vedvarende fokus, afprøvning af nye tiltag, eksperimenter, innovation, måling af indsatsen og motivation af medarbejderne til aktivt at deltage.
Produktivitetsudvikling kræver ledelse. Men den kræver også selvledelse. Forventningen om selvledelse er legitim – men kun hvis medarbejderne er motiverede og oplever, at deres indsats gør en forskel.
Produktivitet handler ikke kun om at få mere tid eller en mindre stresset hverdag. Det handler i mindst lige så høj grad om at skabe bedre resultater ud af den samme indsats. Og om løbende at styrke virksomhedens konkurrenceevne.
IT, e-mail, mobiltelefoner og andre digitale værktøjer er vigtige hjælpemidler i arbejdet med produktivitet. Men de kan langt fra stå alene. Det afgørende er ikke blot at have værktøjerne, men at bruge dem produktivt. Derfor bør digitale løsninger altid suppleres med en systematisk gennemgang og forbedring af forretningsprocesserne – ofte understøttet af enkle, lavteknologiske greb.
En større amerikansk undersøgelse fra slutningen af 1990’erne viste netop, at de virksomheder, der havde opnået de største produktivitetsforbedringer, var dem, der både havde investeret i IT og samtidig arbejdet målrettet med deres processer. Virksomheder, der primært fokuserede på IT alene, kunne derimod ikke dokumentere tilsvarende produktivitetsstigninger.
Men er der en grænse for, hvor produktive vi kan blive – eksempelvis målt som værditilvækst pr. medarbejder? Det mener jeg, der er. Med en given portefølje af produkter og serviceydelser kan vi optimere processer og arbejdsgange til et vist niveau. Derefter flader gevinsterne ud.
Hvis produktiviteten skal løftes yderligere, kræver det innovation. Det kræver, at virksomheden arbejder aktivt med at forbedre – og forny – sin portefølje af produkter og serviceydelser. Et tydeligt eksempel har vi set i de senere år hos Apple efter lanceringen af iPod, hvor mindre rentable produkter gradvist blev udfaset og erstattet af mere værdiskabende løsninger. Resultatet var en markant forøgelse af værditilvæksten pr. medarbejder – langt ud over, hvad traditionelle produktivitetsværktøjer alene kan skabe.
Derfor bør produktivitet og innovation ikke betragtes som to adskilte discipliner, men som gensidigt afhængige størrelser. Produktivitetsforbedringer skaber råderum. Innovation skaber nye muligheder. Sammen udgør de fundamentet for varig konkurrenceevne.
Af Frants Dige Pedersen, PIE